Da jeg for mange år siden var i 9 klasses praktik, i Zoocity... Der så jeg for første gang en ilder, jeg var forelsket fra det øjeblik! Forelsket og facineret! Så jeg gik hjem og læste og læste og læste og læste på nettet om ildere, og tiggede "selvfølgelig" min mor om ikke at jeg måtte få en. Det var ikke ligefrem noget hun sagde ja til! (og det var den korte meget milde version) Nå, jeg har siden hen mødt ildere hist og her, og jeg har ikke ligefrem mistet intressen...

Så kom den skæbnesvangre weekend i slutningen af maj 2004 hvor min mor og hendes kæreste rejste på forlænget weekend til Paris, og jeg skulle passe huset all by my self.. De rejste torsdag og fredag kedede jeg mig og læste lidt på nettet om ildere, og fik så en impuls ide! "Jeg bygger da bare et bur selv! Så kan de da ikke sige nej!" Så jeg gik igang med at tegne et bur, jeg havde jo læst på nettet hvordan et ilderbur burde være, så jeg prøvede såvidt som muligt at tegne såden et. Det gik da fint nok, og jeg tog i Silvan og købte nogle matrialer, og så lavede jeg rammen til buret.

Jeg sov ikke den nat. For jeg var så spændt. Jeg kan huske at jeg var på nettet hele natten og læse mere om ilderbure og tilbehør og alt den slags. Jeg loggede af nettet kl 5 og gik udenfor og målte buret op for at tjekke nogle mål, for jeg ville bygge et udendørs bur. Jeg vidste at min mor ikke ville have ilderlugt indenfor, desuden ville ilderne have godt af at være udenfor, eftersom at de jo lever vildt i den danske natur. Jeg arbejdede hele dagen på buret og fik sat nogle plader på så buret så mere færdigt ud, imens fik jeg flere og flere ideer!

Jeg sov ikke rigtigt den weekend, nok fordi at jeg var "høj" på for meget cola og fordi at jeg var så fanget i mit eget sind. Det var længe siden at jeg havde været så aktiv, jeg var ved at komme mig over en slem depression og så ikke rigtigt nogen mennesker ud over dem jeg snakkede med på nettet. Så det var temmelig underligt pludeslig at være så fysisk aktiv og plus at min hjerne kørte på højtryk konstant... *G*

Nå, de gamle kom hjem søndag ved en 18-19 tiden, og jeg var ellevild da de kom hjem! MEN! Jeg forholdt mig roligt, det skulle jo være en overraskelse. Jeg spurgte stille og roligt om hvad de havde oplevet i Paris, og da de spurgte mig om hvad jeg havde lavet trak jeg dem med ud i haven og viste dem et flot delvist færdigt bur der målte 160 * 120 * 70 cm. De var målløse!!! Jeg havde skrevet en SMS til dem, hvori jeg spurgte om jeg måtte bruge noget af deres lægter, de spurgte hvorfor og jeg svarede at jeg skulle bygge et bur. De troede så at jeg ville bygge et bur til mine ørkenrotter og gav mig lov. Well, de var stadig målløse! Jeg sagde til dem at det var et ilderbur, og de blev stumme.

Min mor har en god vane med at sige: "Det snakker vi om senere". Jeg spurgte naturligvis om jeg måtte få en ilder, og hun svarede hverken ja eller nej!!!! Det første positive tegn i flere år!!!!! Jeg var i trance! Ikke modsagt, arbejdede jeg videre på buret over de følgende uger, snakkede meget med min mor og fortalte hende om ildere... Hun virkede mere og mere positiv, og de virkede som om at jeg fik en ilder i fødselsdagsgave (jeg blev 18 den 18 juni)... Så jeg arbejde trofast videre med buret og fik hjælp til de sidste detaljer af de gamle.... Det stod næsten færdigt min fødselsdag (man tager vel nogle pauser når man er stoppet med at arbejde med buret 24 timer i døgnet ;) ).

Til min fødselsdag var jeg hyper spændt, jeg var jo faktisk ikke sikker på at jeg ville få en ilder, nu havde hun jo sagt nej i 3 år! Jeg FIK et gavekort til en ilder!!! Du kan forestille dig at jeg var lykkelig!!! *hoppe danse hoppe danse hoppe danse osv* Straks gik jeg igang med at søge efter ildere på nettet, og fandt frem til Runddelens Dyrehandel på Nørrebro's Runddel. Jeg ringede og bestilte en standard (vildfarvet) han (stadig, så naturligt som muligt *G*) Der var ventetid.... Laaaang ventetid syntes jeg!

NR 1: SÅ! Omsider!! Fik jeg ham den 6 juli!!! Han var ikke ret gammel (7 uger), som en lille baby. MIN lille baby.... Først ville jeg kalde ham for Pedro, men men men... Som det ofte går med dyr man giver navne før man har mødt dem... Så han kom til at hedde Sirius, opkaldt efter Sirius Black fra Harry Potter; Starter som noget slemt men ender med at blive noget godt. Ildere blir jo også teenagere, og der er de slemme havde jeg læst. Så jeg syns at det var et meget passende navn... *G*

NR 2: Well, som jeg havde læst på nettet bliver 1 ilder hurtigt til mange! Så der gik ikke mange uger før jeg havde bestilt ilder nr 2.... Ham fik jeg 8 sep... Han kom til at hedde Albert, fordi at han var meget mere vågen, mobil, og nysgerrig end Sirius var i den alder... Så han måtte da være klogere, og kom derfor til at hedde Albert efter Albert Einstein!

Jeg vil på det STRENGESTE fraråde folk om at købe en ilder i en dyrehandel. Jeg fik Sirius og Albert da de var små babyer og slet ikke klar til at flytte hjemmefra. En ilder bør MINDST være 8 uger når den flytter hjemmefra. Sirius kunne ikke gå rigtigt og han kravlede når han skulle videre. Han vrælede som en lille baby, og kunne ikke spise tørfoder. Hans mad skulle opblødes i vand før at han kunne indtage noget. Jeg måtte made ham den første uge (læs: Håndfodre). Jeg måtte bære ham 24 timer i døgnet fordi at han ikke var stor nok til at være alene. Han var ikke renlig eller bidetrænet, og det tog meget af min tid at passe ham så han ikke blev syg eller sultede. Idag er han præget af at have været taget fra sin mor for tidligt, og af at have været alene med mig de første 2 mdr. Han er utrolig knyttet til mig og vi har et specielt bånd. Men men men, det kommer ikke uden komplikationer. Han er stadig meget afhængig af mig, og bliver hurtigt jaloux. Han er hyberaktiv og 100% fokuseret på mig hele tiden. Han har svært ved at falde til ro og bliver let meget ophidset i leg. Han kræver stadig meget af mig og det er da rart at han elsker mig så højt. Men han kan hurtigt blive anstrengende at lege med. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker ham højere end livet, men han er ikke normal. Det er næsten det samme med Albert. Han er også lidt sær, men han havde heldigvis både Sirius og mig til at opfostre ham, og er derfor blevet mere "normal" end Sirius der tror at han er halvt menneske.

Da jeg næsten lige havde fået Albert hjem begyndte jeg at snakke med folk fra ilderverdenen på nettet. Jeg aftalte så med nogen stykker at mødes i Frederiksberg have til en ilder-gåtur. Det var noget af en oplevelse. Jeg var DØDnervøs! og hev min familie med, sagde ikke et kuk til dem. Men det gik da okai... Nogenlunde... Hehe!

Efter den gåtur begyndte jeg at snakke mere og mere med folkene på nettet og jeg kom ind på diverse ilderforums. Det viste sig så at der blev arrangeret ildertræf i Januar. Jeg havde aldrig været til et rigtigt ildertræf før og dette blev afholdt i Kbh. Så jeg meldte mig til og skyndte mig ned til dyrelægen og få kastereret mine drenge (den 6 januar) så de kunne få lov at lege med alle ilderne til træffet, og det gjorde de! De hyggede sig herligt! Jeg havde igen slæbt min familie med, var jo ikke vant til at være udadvendt længere, og så var jeg også bange for at jeg ikke var god nok (bla bla bla... manglende selvværd... bla bla bla). Nå! Jeg overlevede træffet og alt gik jo godt! Jeg fik snakket meget lidt med folkene *IRL* men hjem på nettet og finde ud af at næste træf er i februar. *lol*

NR 3: Jeg kom så til træffet i februar... Snakkede igen lidt med folk, men havde igen igen min familie med til at støtte mig. Efter det træf i februar annoncerede Ilderfryd Opdræt på nettet at hun søgte pasning til sin albinotæve. Straks sprang jeg til! Jeg måtte jo på en eller anden måde se at komme i kontakt med de dersens ilderfolk, og her var en mulighed for at score lidt kredit. Ja, heldigvis for mig valgte Ilderfryd Opdræt at lade mig, totalt fremmede, passe hendes tæve og hun ankom en lørdag og vi præsenterede albinotæven Alma for mine drenge.

Det gik forrygende!!! Det var som om at de havde kendt hinanden hele livet, aldrig har jeg oplevet så let en sammenføring blandt voksne ildere. Alma blev nærmest lykkelig over at se Sirius og Albert!

Alt gik godt, rigtig godt, Alma faldt til hos mig. Ejer og jeg blev enige om at hun fik lov til at blive boende hos mig og være min ilder. Rie havde på daværende tidspunkt ejet Alma i 1½ måned og hygget med hende der. Men Alma var ikke sød ved Rie's ildere, hun bankede Elmo dag ud og dag ind. Rosa og Alma var uvenner og det gik desværre ikke mellem Alma og Rie's ildere. Det var ikke en god løsning for Rie, Alma eller Rie's ildere. Så hun kom til at bo hos mig. Jeg tror at vi belsuttede det rigtige, Alma er virkelig livet op, selvom at pigebarnet er 3 år gammel, så er hun blevet meget friskere, mere legesyg, mere rolig og afbalanceret og en meget mere harmonisk ilder at være sammen med. Tja, den første uge hos mig var et helvede! Alma bed hver gang jeg rørte hende (men jeg var blevet advaret om at hun var en bestemt tæve, hun bankede de andre ildere hjemme hos Rie), men jeg gav ikke op! Hun SKULLE finde sig i at blive håndteret og tvangsnusset.
Det virkede ;) Nu er hun blevet meget sød, og kan faktisk godt gå sammen med Rie's ildere igen. De har været sammen nogen gange til træf og der var ingen problemer.

Alma skulle have haft et kuld i foråret/sommeren 2005 men hun blev indbildt drægtig 2 gange og fik underlivsbetændelse 3 gange. Så hun blev sterilliseret den 9 aug 2005.

Ja, og så har jeg jo 1 ilder mere. Og det var bare SLET ikke meningen at jeg skulle have den. Men kors, det har jeg da ALDRIG fortrudt.

NR 4: I Ferretparadise's første kuld nogensinde var der Tæven. Min tæve. Den tæve som var forudbestemt til at skulle bo hos mig. og det kom helt bag på mig at jeg pludselig skulle have en mere. Der var jo mange ting som skulle overvejes... For det første var der Alma, jeg havde fra Ilderfryd Opdræt fået at vide at Alma hverken kunne lide tæver eller hvalpe... Så fedt at mor her forelsker sig i en tævehvalp! Nå. Men Zallie valgte jeg da hun var 3 uger gammel og hun var en silvertomte tøs. (Dengang) Det var rædselsfuldt at skulle vente hele 5 uger på at få hende hjem! Jeg var ved at gå ud af mit gode skind og rendte hjem til FerretParadise i tide og utide. Tog en pokkers masse billeder og film af de der 7 hvalpe og især min lille tøs. Hahahaha....

Zallie ankom hos mig den 4 juli 2005. Det var en glædens og lettelsens dag....
Men sikke en tid hun budte mig!! Zallie var den mindste i kuldet og derfor en lille bitte tæve, altså, hun kunne komme ud af det bur jeg havde fået af en dyrehandler jeg var i praktik hos. Så jeg lavede alle mulige sikkerheds foranstaltninger efter at havde kommet hjem fra skole og fundet hende ude af buret. Igen. Jeg ventede nogen dage med at sætte Zallie sammen med de store. Jeg regnede egentlig ikke med nogen problemer med Albert og Sirius, de er jo altid så søde til træf, og Alma var jeg hammernervøs over...
Tænk sig! Det var sq drengene som gav problemer og Alma som var den søde!
Der gik nogen måneder før at de 4 fandt en nogenlunde rytme. Men Zallie og Albert kæmper om lederpladsen, jeg er sikker på at Zallie vinder på et tidspunkt, men ligenu er hun "den lille" (selvom at hun er blevet helt normal i størrelsen).

NR 5: Tja, en mere er det jo blevet til. Den sidst ankomne ilder er Faunus. Født i 2005 hos Tusenæs. Han er opdrættet af Freddy Christiansen. Det startede med at Ferretparadise så Faunus oppe hos Freddy (Tusenæs Ilderopdræt) og reseverede ham på stedet til Ilderfryd Opdræt. For han var da en helt vidunderlig dreng som de ville elske.
Men da han blev gammel nok til at de kunne overtage ham så stod de desværre midt i en flytning, og kunne ikke have deres ildere hjemme fordi at lejligheden de boede i skulle istandsættes. Så Ilderfryd Opdræt måtte finde nogen til at passe dyrene for hende. Det blev lidt spredt, jeg tilbød at passe de hvalpe de skulle have/beholde og have dem hos mig. Det blev Arkimedes, Zemzem og Faunus. Zemzem kom hurtigt hjem igen til FerretParadise. Men Arkimedes og Faunus blev hos mig i nogen mdr (2½). Jeg blev lynhurtigt dødforelsket i Faunus og han charmede sig sådan ind i mit hjerte at han aldrig helt har forladt det. Selv ikke da jeg med tungt hjerte måtte aflevere ham til dem da de flyttede ind i deres hus. Heldigvis har jeg kunnet følge ham i den tid har har boet hos dem, og det har ikke gjort dem noget at jeg har været forelsket i Faunus.
Faunus var en modbydelig hvalp at have hjemme. Han var ikke blevet bidetrænet hos opdrætter og det kunne i den grad mærkes. Det tog nogen mdr at vænne ham af med bideriet, og idag bider ham kun i bryster og en gang i mellem i bar hud. Når fristelsen bliver for stor.
Nå, men Faunus fik et kuld hvalpe i 2006 og blev snittet derefter. Jeg fik ham i fødselsdagsgave den 18 juni 2006 af Rie. En vidunderlig gave som jeg ikke kan takke nok for!


Meget er sket siden jeg fik Faunus i 2006. Blandt andet gav jeg ham til 2 vidunderlige venner oppe i det Norske i februar 2008. Grunden til at jeg gav afkald på ham var fordi at jeg var "nødsaget" til at rydde ud i min bestand af kæle ildere, for at få plads og overskud til en avlsilder.
Mit håb har jo længe været at begynde at opdrætte. Og jeg fik faktisk en avlsilder
NR 6: Maleika Gypsy Chocolate Feenwald-Frettchen of Dreamland blev min under mærkelige omstændigheder.
Jeg var på besøg hos Ann dagen efter Valhalla Ilderen 2008, og der sad minsanten de 2 dommere fra udstillingen. Jeg anede ikke at de var der. Men vi snakkede jo lidt frem og tilbage om vores forskellige ildere, og de havde en hjemmeside de viste frem fra. Her var også billeder af deres nuværende kuld. Og jeg fortalte at jeg søgte efter en lys avlstæve til mit opdræt. De viste mig billeder af en lille lys chokoladefarvet tæve, som bare ligende Zallie SÅ meget i ansigtet. Jeg var solgt, totalt solgt. Og reserverede hende på stedet. Så fulgte den lange ventetid med få billeder og lidt om hvordan hun udviklede sig. Indtil min veninde Trine og jeg tog ned til Tyskland efter hende en weekend i juli.
Jeg bliver dagligt mere og mere forelsket i mit lille nougat egern, hun ER så skøn! Tusind tusind tak Gabriele og Reinhard for at jeg måtte købe Maleika af jer. Hun er guddommelig!

Nr 7: Kida blev købt af Maria Dyhr sommeren 2009, af en hollansk avler. Men pga. personlige omstændigheder, måtte Kida og nogen andre flytte fra Maria i januar 2010.
Jeg meldte mig på banen til at overtage Kida, da jeg havde haft fornøjelse af at møde hende nogen gange før, og rigtig godt kunne lide hendes specielle sind. Kida har altid, siden hun var hvalp, været lidt svær at omgås. Hun er glad for at bruge tænderne, men jeg kan godt lide en udfordring og en ilder som skal arbejdes med. Så tusind tak Maria, for at du ville lade Kida flytte herhjem og blive mit "projekt" *G*

Beslutningen: I omkring efteråret 2009, begyndte nogen tanker at danne sig i mit hoved. Den slags er iog for sig ikke så usædvanligt, dog var tankerne nogen jeg ikke havde haft før, men i lang tid "frygtet" at ville få. Jeg tænkte at jeg nok muligvis var langsomt på vej ud af ildermiljøet.. Og måske når jeg var færdig med at have disse aktuelle ildere, at jeg så ikke ville anskaffe flere.
Det var ikke noget jeg tænkte så meget videre over... Men jeg valgte at anskaffe Kida i januar nogen mdr efter, med den tanke at min daværende flok bestod af 4 ildere. 3 veteraner og en ung ilder. Så Kida blev anskaffet med Maleika i tankerne. Når de gamle døde, skulle hun ikke være alene. Og i starten gik det faktisk rigtig godt.. Maleika elskede Kida meget højt og blev hurtigt slyngveninder med hende. Men i april '10 måtte jeg aflive Alma. Derefter fandt Sirius og Zallie sammen og var venner, mens Kida og Maleika var sammen. De boede alle sammen i samme bur uden problemer, men der var ligesom "to" grupper. Det var ikke noget jeg tænkte særligt meget over, men set i bakspejlet burde jeg måske have opdaget det.
Sirius fik konstateret en kræftsygdom mere i februar, og det var faktisk ikke så "galt", han burde kunne holde i noget tid endnu. Men han blev dårligere og dårligere, og i juni valgte jeg at aflive ham. Der var kommet en knude i hans mave, og det var ikke fair af mig at beholde ham. Med 2 kræftsygdomme og en knude, valgte jeg at sige farvel.
Det efterlod flokken med 3 medlemmer. Gamle Zallie og yngre Maleika og unge Kida.
Tabet af søde stabile Sirius i flokken, en dejlig dreng som forenede dem alle, gjorde at Zallie og Maleika fik nok af Kida. Kida ER en krævende ilder, og de 2 piger var ikke nok til at holde hende "i skak" såomsige.. De vendte sig mod hende, og begyndte at bide hende. Og kulminationen var nær da Maleika og Zallie i afmagt begyndte at skændes indbyrdes.
Jeg valgte at skaffe Kida et nyt hjem, hvor hun kunne trives og lege samt finde nogen nye venner som gad hende. Hun flyttede en fredag op til Mette Beltoft i Nordjylland, og har fundet sig rigtig godt tilrette deroppe i en flok med 6 andre ildere hun kan lege med.

Nu har jeg kun Zallie og Maleika tilbage. Jeg skal ikke have flere ildere.
Det er muligt at jeg fortryder min beslutning, det vil kun tiden vise. Jeg håber og regner naturligvis med at jeg har mine piger i mange år endnu. Men hvis Zallie dør, og Maleika mistrives alene. Så har jeg truffet foranstaltninger for hvor Maleika kan flytte hen og nyde sin sidste tid.

Det har intet at gøre med ønsket om at få en hund, ej eller de 2 katte jeg har fået. Ildere er i mit blod og mit tøj og min hud og min sjæl. Så jeg tror ikke at jeg er færdig helt, men jeg er ihvertifald færdig for et stykke tid. Der bliver ikke anskaffet flere ildere de næste mange år.

Jeg har virkelig haft mange oplevelser de sidste 6 år med ildere. (Ja, jeg kunne fejre 6 års jubilæum d. 6 juli 2010) Både gode og dårlige, lykkelige og triste. Mest af alt er jeg glad for alle de mennesker jeg har mødt og delt interesse med.

Tusind tak for denne gang... :)