Jeg fik min første ilder som en fødselsdagsgave fra min mor da jeg blev 18. Jeg var på daværende tidspunkt lige kommet ud af en depression som havde en enorm effekt på mit liv. Bla. at jeg mistede meget af min sociale kontakt til andre mennesker. Men det lille pelsbundt fik mig ud af min indelukkede skal og fik skabt fokus for mig. Fokus på det lille dyr, som var afhængigt af mig.
Jeg kan ikke takke Sirius nok for det, og hans betydning i mit liv er større end han nok kunne forstå.

Ikke nok med at den lille fyr hjalp mig med at stå op om morgenen, og tage tøj på og komme igang igen, han var også helt vidunderlig! Og jeg kunne med det samme se, at en ilder simpelthen ikke kunne gøre det. Så flere er kommet til siden hen. Meget af det kan læses om Historien bag i menuen til venstre.

Dyr har altid været min helt store interesse!
Jeg er vokset op med dyr hele mit liv, de har altid været omkring mig. Jeg har haft diverse fugle, marsvin og kaniner og altid katte. Men ilderne har dog vist sig at være de sjoveste, kærligste, morsomste, mest legesyge, hyggeligste og mest vidunderlige dyr af dem alle!
Jeg har gået på Dyreassistent uddannelsen et par gange, uden at kunne gennemføre andet end grundforløbet. Men det var sjovt at lære mere om dyr, og nye teknikker hvormed jeg kunne se på adfærd og biologi. Det har skærpet min interesse for dyr på en ny og mere vidensbaseret måde.
Fra før hvor jeg bare ville vide mere, til nu hvor jeg kan specificere hvad det er jeg vil vide, og hvordan tingene fungerer.

Lige nu arbejder jeg som souschef på en tankstation tæt på hvor jeg bor.
Jeg bor i en 2 værelses lejlighed i udkanten af Valby, nærmere betegnet Vigerslev. Det betyder at ilderne får langt mere udetid idet de altid er løse når jeg er hjemme, og sommetider også når jeg ikke er det. Her er med tiden kommet et par katte til lejligheden, som vi alle elsker højt, både ildere og gæster.

Ha en rigtig god dag . . . .
Venligst